Det kan være svært at formulere den kunstneriske vision, så andre kan fange og tænde på projektet. Og det er heller ikke så let at overskue, hvor der faktisk er penge at hente. Men vi er uddannede til og har erfaring i fundraising som en professionel disciplin. Vi ved, hvor og hvornår der kan søges, og hvordan ansøgningen skal skæres. Vi kan udarbejde projektbeskrivelser og budgetter til både Kunstrådet og de mange private fonde.